Smag på Arbejdsdagen
|
Et køkken er et dynamisk sted, hvor der sjældent er to dage, der er ens. Det er derfor, det er så inspirerende et arbejdssted. Som ansat i Studie10 vil du mærke, at vi sætter en ære i at lave maden sundt, ordentligt og fra bunden. Det betyder, at vores medarbejdere skal have de bedste muligheder for at udfolde sig, blive inspireret, udvikle nye evner og arbejde i den optimale sikkerhed. Vi ved, at maden smager bedst, når den er lavet af hele mennesker. Derfor sætter vi personlighed og virkelyst meget højt. Et Studie10 køkken er et åbent køkken. Vi elsker at tale med vores gæster. Det ses tydeligt i hverdagen, når vi altid er imødekommende og hjælpsomme, og at vi løbende retter vores frokost ind i samklang med det, vi kan mærke. Vi vil meget gerne have, at vores ansatte i Studie10 bliver hos os i rigtig mange år, så vi sammen kan vokse og udforske de uendelige muligheder, der ligger i at smage på dagen. Vil du med en tur i køkkenet?Tag et kig på jobmulighederne, eller send os et par linjer om dig selv. |




